Hindbær- og brombærmarmelade
Da jeg i sidste weekend holdte fødselsdagsbrunch for mine veninder havde jeg lavet hjemmelavet hindbær- og brombærmarmelade uden sukker. Normalt laves marmelade med lige dele bær og sukker, men for at gøre marmeladen lidt sundere erstattede jeg sukker med sukrin (i kan læse mere om sukrin her). Da sukrin er en anelse sødere end sukker skar jeg lidt ned på mængden, men marmeladen er stadig sød, men med en frisk og syrlig smag af bærerne.
HINDBÆRMARMELADE
1 glas
200 gram frosne hindbær
50 gram sukrin
Hindbær og sukrin puttes i en gryde og varmes op ved middelvarme. Lad det koge i ca 10 minutter indtil at hindbærerne er møre og kan moses med bagsiden af grydeskeen. Lad marmeladen køle af og opbevar den i et syltetøjsglas i køleskabet.
Kalorieindhold: 48 kcal pr. 100 gram
BROMBÆRMARMELADE
1 glas
200 gram frosne brombær
50 gram sukrin
Brombær og sukrin puttes i en gryde og varmes op ved middelvarme. Lad det koge i ca 10 minutter indtil at brombærerne er møre og kan moses med bagsiden af grydeskeen. Lad marmeladen køle af og opbevar den i et syltetøjsglas i køleskabet.
Kalorieindhold: 38 kcal pr. 100 gram
Marmeladen kan opbevares i køleskabet i et par uger og bruges oven på al slags brød, rugbrød, knækbrød, som topping på grød eller sammen med skyr og müsli – you name it!
Ingen kommentarer endnu