Koldskål toppet med granola og jordbær

Quinoa-havregrød kogt på appelsinsaft og toppet med skyr, appelsinstykker, karamelliserede mandler og frysetørret hindbær

Quinoa-havregrød 006

Forleden dag til frokosten faldt snakken på skyr. Forbruget af det islandske produkt skyr er eksploderet, og jeg er utvivlsomt hoppet med på bølgen. Mine kollegaer spurgte lidt ind til hvad forskellen var på skyr og fx græsk yoghurt, og derudover blev der diskuteret hvad man kan putte i eller ovenpå skyr for at dæmpe den syrlige smag og fede konsistens. Hele snakken gav mig lyst til at lave et lille indlæg om skyr, og fortælle lidt mere om fordelene ved skyr sammenlignet med nogle af de andre mejeriprodukter.

Skyr 002

Skyr er et syrnet mælkeprodukt der har et lavt fedtindhold på 0,2 % samt et højt indhold af protein. Netop grundet det høje indhold af protein er skyr meget mættende i forhold til mange andre mejeriprodukter. Nedenstående tabel viser fordelingen af kalorier, fedt, proteiner og kulhydrater pr. 100 gram for 8 forskellige mejeriprodukter.

Pr. 100 gram

Kcal

Fedt

Proteiner

Kulhydrater

Kvark (Arla)

75

1

13

4

Fromage Frais

50

0,1

8

4

Græsk yoghurt

54

0,1

9

4

Skyr 0,2 %

60

0,1

11

4

A38 Cheasy

35

0,1

4

4

Yoghurt

30

0,1

4

4

Ymer naturel

70

3,5

5

3

Ylette (Arla)

55

1,5

6

4

 Som oversigten viser, har kvark og skyr et lavt indehold af fedt, men tilgengæld mere protein. Det er derfor, at kvark og skyr indeholder lidt flere kalorier end f.eks. græsk yoghurt.

Især kvark, fromage frais og skyr er blevet populært på det sidste, da de har et ekstra højt indhold af protein. De almindelige syrnede mælkeprodukter, såsom A38 og yoghurt er dog stadigvæk gode sunde og fedtfattige alternativer. Ymer og Ylette, har et højere indhold af fedt på 3,5 og 1,5 g pr. 100 g. Det er stadigvæk relativt lavt og dermed et fint alternativ hvis man synes at proteinholdige produkter bliver lidt for syrlige eller fede.

Når jeg bruger skyr er det oftest som topping på grød sammen med frugter og nødder. Det giver en perfekt balance mellem det søde, det syrlige, det sprøde og det cremede. Derudover bruger jeg skyr til morgenmad, hvor jeg drysser med lidt hjemmelavet granola eller müsli og topper med frugter eller bær. Endeligt bruger jeg skyr i smoothies for at få en cremet konsistens samt flere proteiner. Der er i princippet ikke grænser for hvad skyr kan bruges til, så det er bare i gang med at eksperimentere.

Nå, men nu til dagens grød. Apropos hele snakken om proteiner har jeg idag lavet en grød med halv quinoa og halv havregryn. Quinoa har tillige et meget højt proteinindhold og derudover indeholder frøene stort set alle essentielle aminosyre. Grøden har jeg kogt på appelsinsaft, hvilket tilføjer sødme og karakter. Grøden er toppet med skyr, friske appelsinstykker, søde karamelliserede mandler og farverige frysetørrede hindbær.

Quinoa-havregrød 005

 GRØDEN

1 portion

½ dl quinoa

1 dl vand

½ grovvalsede havregryn

1 dl appelsinsaft

Salt

Skyl quinoaen grundigt i koldt vand. (Det skyldes primært det høje indhold af saponin) Kog quinoaen i vandet i 15 minutter. Tilsæt derefter havregryn, appelsinsaft og lidt salt. Grøden koges videre i 5-7 minutter ved middelvarme.

TOPPING

Karamelliserede mandler

20 gram mandler

1 tsk honning

Salt

Tørrist mandlerne på en pande til de begynder at tage farve. Tilsæt honning og salt og lad det brune på panden. Tag panden af blusset, læg de karamelliserede mandler på et stykke bagepapir og lad dem køle af.

Skyr

2-3 spsk skyr

Appelsin

½ grofthakket appelsin

Frysetørret hindbær

2 tsk frysetørret hindbær (kan købes i de fleste helsekostbutikker)

Anret grøden med en god klat skyr, friske appelsinstykker, karamelliserede mandler og et drys frysetørret hindbær.

Portionen indeholder ca. 380 kcal. og har en energifordeling af 16 % protein, 54 % kulhydrater og 30 % fedt. De karamelliserede mandler udgør i sig selv 139 kcal, men de er sunde fordi, de har et relativt lavt fedtindhold bestående af en stor andel umættede fedtsyrer. Derudover indeholder mandler masser af E-vitamin, der styrker immunforsvaret og magnesium der gavner både hjerte og blodtryk.

 Nu vil jeg afsted til at stram op time – i må have en skøn lørdag!

4

  • Sine

    Hvor mange kalorier indeholder de frysetørrede hindbær pr. 100 g? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • grd1364847301555

      Hej Sine.
      Undskyld det lidt sene hvad, jeg havde af en eller anden årsag ikke fået en besked om din kommentar. Der står ikke beskrevet hvor mange kalorier de indeholder på bøtten, men friske hindbær indeholder 52 kcal. pr. 100 gram 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sine

      Det er helt i orden. Tak for svar! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Hvor mange kalorier er der pr. 100 gram i frysetørrede hindbær? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Koldskål toppet med granola og jordbær