Tid til forandring…

A new path

GRØD har nu eksisteret i ca. 5 måneder og det har været både sjovt og udfordrende at eksperimentere med nye kornsorter, råvarer, topping-varianter og opskrifter generelt. Jeg elsker stadig at lave grød og ikke mindst spise grød, men jeg vil gerne udfordre mig selv og udvide bloggen mere end bare grødopskrifter. Derfor vil jeg gerne byde dig velkommen til min nye blog Rustic Kitchen Affairs som afspejler det sted hvor jeg laver, eksperimenterer og spiser sund mad med naturlige og økologiske ingredienser, sunde fedtstoffer og masser af frugt og grøntsager.

inspiration

Som en lille forsmag på hvad i kan forvente af Rustic Kitchen Affairs har jeg samlet lidt af mine seneste billeder og skulle det fange din interesse kan du se meget mere på Rustic Kitchen Affairs.

Recipes

Tak til alle jer der har fulgt med – og forhåbentlig bliver det et “på gensyn” på min nye blog!

Katrine

Kamutgrød med stikkelsbærkompot og ristede kokosflager

IMG_4325

Stikkelsbær er lidt af en kostelig affære og forholdsvis sjælden. Selv i højsæsonen, som desværre er ved at være slut, kan de være svære at finde i butikkerne. Jeg har været så heldig at finde dem i Jordens Frugter – min elskede helsekostbutik på Trøjborg. Opdagelsens glæde rev mig med og jeg endte med købe en ordentlig portion – både grønne og røde.  Grønne stikkelsbær skal tilberedes, med mindre du har en meget sur tand, men de røde kan spises direkte fra bakken.  Der er ingen grænserne for hvad bærerne kan bruges til: stikkelsbærgrød, -parfait, – trifli og -kompot er bare nogle af yndlingsopskrifterne.

IMG_4327

De grønne stikkelsbær har jeg brugt til en bærkompot, som jeg i denne opskrift serverer sammen med kamutgrød.Kamut – også kaldet kæmpe-durum – er en af de mere eksotiske kornsorter, som har en fantastisk rund smag med nøddetoner, hvilket passer perfekt til den syrlige og skarpe smag fra stikkelbærerne.

Som lidt knas på toppen har jeg ristet lidt kokosflager. Kokos har indenfor de seneste år fået en renæssance i mit madunivers. Jeg har aldrig været særlig kræsen og kan som udgangspunkt lide al slags mad. Men jeg husker tydeligt hvordan der altid var kamp om flødebollerne uden kokos ved fødselsdage i børnehaven. De små hvide flager som smagte     rædselsfuldt og var svære at tygge i, kunne bringe tårerne frem i et splitsekund. I dag vil jeg til enhver tid foretrække flødebollerne med kokos – men græder dog ikke hvis der kun er dem tilbage uden… 😉

IMG_4328

Nu til grøden…

GRØDEN

1 person

1 1/4 dl kamutflager (kan købes i helsekostbutikker)

1 dl vand

1 dl skummetmælk

salt

Put alle ingredienserne i en gryde og kog grøden ogp ved middelvarme i ca. 5-7 min.

TOPPING

Stikkelsbærkompot

100 gram grønne stikkelsbær

40 gram rørsukker

1 spsk æblecidereddike

Put alle ingredienserne i en gryde og kog kompotten ved middelvarme indtil bærerne er møre og kan moses med bagsiden af grydeskeen. Stil gryden til side og lad kompotten køle af.

Ristede kokosflager

20 gram kokosflager

Kokosflagerne kan købes som færdigristede, men hvis de ikke er, ristes de på en pande ved middelvarme indtil de begynder at tage farve.

Anret kamutgrøden med et par skefulde stikkelsbærkompot og drys med kokosflagerne.

IMG_4329

Om præcis tre timer er jeg på vej afsted til Billund lufthavn, hvor jeg skal flyve til Budapest sammen med en veninde. Der har vi 5 dages storbyferie med afslapning, shopping, cafeturer, spa og wellness og håbentlig en masse lækkert ungarnsk mad og specialiteter. Åh hvor jeg glæder mig!

På gensyn om en uges tid 🙂

Speltgrød med skyr, solbær-lakridspuré og granola

IMG_4275

Vejret har virkelig ændret sig fra varme og solskin til en kold og regnfuld affære, og det er netop gået op for mig at vi kun har 18 dage tilbage før kalenderen viser efterår! Men selvom det i dag har været alt andet end sommervejr er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan nyde det sommeren har bragt med sig… Skovene er fulde af dem, flere baghaver bugner med dem og supermarkederne sælger dem i massevis. Jeg taler naturligvis om BÆR! Solbær, ribs, brombær, stikkelbær, you name it! Søde, modne bær der er perfekte til at putte lidt farve på en kedelig gråvejrsdag!

IMG_4277

Denne gang er det solbærernes tur til at stjæle lidt af opmærksomheden i form af en solbær-lakridspuré. Skarpheden fra rålakridspulveret passer perfekt sammen med sødmen fra de mørkerøde bær – you really should try it!

GRØDEN

1 person

1 dl speltflager

1 dl vand

1 dl skummetmælk

salt

Bland ingredienserne sammen i en gryde og kog grøden ved middelvarme i ca. 5 min.

TOPPING

Solbær-lakridspuré

IMG_4278

125 gram solbær

3 spsk vand

3 spsk Sukrin Gold (alternativ kan rørsukker bruges)

1 tsk raw liquorice powder

Bland solbær, vand og sukrin i en gryde og kog bærerne ved middelvarme i ca. 10 min. Tag gryden af blusset, lad bærpuréen køle af og smag til med raw liquorice powder.

Granola

IMG_4279

 5 gram mandler

5 gram hasselnødder

2 gram sesamfrø

2 gram hørfrø

1 tsk akaciehonning

Hak nødderne groft og rist både nødder og frø på en pande indtil de begynder at tage farve. Tilsæt akaciehonning og tag panden af blusset. Lad granolaen køle af på et bagepapir.

Anret grøden med en god klat skyr, solbær-lakridspuréen og granolaen på toppen.

IMG_4280

Rødgrød med skyr og rålakridspulver

Rødgrød 004

Rødgrød må siges at være en klassisker som de fleste før eller siden har stiftet bekendtskab med. Selvom det måske er sjældent at danskere spiser frugtgrød, er rødgrød lidt af en nationalret. Mest af alt fordi rødgrød altid er det ord vi plager udlændinge med, når vi skal teste deres sproglige evner, eller mangel på samme. Alt andet lige er det en skøn grød med en perfekt blanding af milde og kraftige bær, og da jeg plukkede de lækreste røde ribs i min mors baghave, var jeg slet ikke i tvivl om at de skulle bruges til rødgrød!

Rødgrød 005

Grøden kan laves på de bær du har i baghaven eller elsker allermest og grøden kan serveres med mælk, fløde, vaniljeis eller skyr – som jeg har valgt at gøre i denne opskrift.

For at give grøden et ekstra pift dryssede jeg en lille teskefuld rålakridspulver fra Johan Bülow ovenpå – MUMS!

Rødgrød 006

RØDGRØD

4 personer

400 gram jordbær

300 gram hindbær

300 gram ribs

100 gram Sukrin eller Sukrin Gold (alternativt kan rørsukker bruges)

Skyl bærerne og fjern stilk fra jordbær og ribs. Kom bærerne i en gryde sammen med sukrin og varm grøden op ved middelvarme. Lad grøden koge i et par minutter, tag den af blusset og lad den køle af.

Server grøden med en klat skyr og et drys rålakridspulver.

Rigtig god weekend!

Spinatrisotto med squash og champignon

Risotto med spinat 011

For lidt tid siden havde jeg en veninde på besøg til aftensmad og da hun foreslog at vi skulle lave risotto, var jeg hurtig til at bakke op! Den lokale Fakta havde dog en af sine “jeg har udsolgt af ca. det hele dage” hvilket betød at risotten kom til at bestå af det vi nu engang kunne få. Resultatet blev dog overraskende godt – så jeg tænkte at jeg ville dele opskriften med jer…

Risotto med spinat 016

Spinatrisotto med squash og champignon

Spinatpuré

250 gram frisk spinat

25 gram smør

salt og peber

Skyl spinatbladene grundigt. Smelt smørret på en dyb pande og steg spinaten ved middelvarme. Når spinatbladene er faldet sammen er pureen færdig og der smages til med salt og peber.

Risotto

3 spsk olivenolie

25 gram smør

1 skalotteløg

300 gram risottoris

1 dl tør hvidvin

1 liter grønsagsbouillon

150 gram parmesan

Salt peber

½ bakke champignon

½ squash

Skyl champignon og squash og skær dem i grove stykker. Hak skalotteløget fint og steg det i en gryde med smør og olie, indtil løgene bliver møre. Hæld bouillonen i en separat gryde og lad den simre ved svag varme. Risene tilsættes løgene og svitses ved middelvarme, indtil risene har suget fedtstoffet til sig. Tilsæt hvidvin og lad den koge ind. Hæld løbende bouillon i gryden med ris og rør jævnligt undervejs. Risene koges videre, indtil al væsken er optaget og risene er møre. Tilsæt champignon, squash og spinatpureen, og lad risottoen simre i yderligere 5 min. Til sidst tilsættes parmesanost, og retten smages til med salt og peber.

Velbekomme!