Appelsin-citronkompot

Havregrød med jordbær, skyr og karamelliserede perlebyg

Diverse 016

Nøj, hvor var det lækkert vejr igår, og nu kan man for alvor mærke at foråret er på vej! Jeg startede lørdag morgen ud med havregrød toppet med årets første jordbær (MUMS!), skyr og karamelliserede perlebyg. Selvom sæsonen for jordbær ikke er startet endnu og det derfor heller ikke var danske jordbær, var de nu rigtig flotte røde og søde.

Diverse 019Nu til grøden. Denne grødvariant egner sig nok bedst som weekendgrød, da de karamelliserede perlebyg tager lidt tid at lave. Først skal de koge i ca. 45 min. og derefter skal de i ovnen i ca. 45 min.

Diverse 015

Men det er uden tvivl besværet værd, og det meste af passer perlebyggen sig selv i gryden eller ovnen, hvilket giver god mulighed for at snuppe et bad, høre Mads og Monopolet eller se Go’ Morgen Danmark 🙂

Her har i opskriften:

GRØDEN

1 portion

1 dl grovvalsede havregryn

1 dl vand

1 dl skummetmælk

Salt

Alle ingredienserne blandes i en gryde og koges op ved middelvarme i ca. 5 min.

TOPPING

Karamelliserede perlebyg

100 g perlebyg

5 dl vand

Salt

1 spsk honning

Perlebyggen koges i letsaltet vand i ca. 45 min, indtil alt vand er fordampet. Perlebyggen skal være mør, men stadig have lidt bid. Læg perlebyggen på en bageplade og sæt den i ovnen ved 150 grader i ca. 45 min. De er færdige når de er sprøde, men nemme at bide i. Varm en pande og tilsæt salt og honning og lad det smelte. Tag panden af blusset og vend perlebyggen i den karamelliserede masse. Læg de karamelliserede perlebyg på et stykke bagepapir og lad dem køle af.

Jordbær

4-5 jordbær, der skæres i skiver

Skyr

2-3 spsk skyr

Grøden toppes med de friske jordbær, et god klat skyr og de karamelliserede perlebyg.

Nu vil jeg smutte afsted til brunch med mine gamle studieveninder. Ha en rigtig skøn og solrig søndag!

Diverse 017

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Appelsin-citronkompot