Rabarberkompot

Banantrøfler

Banantrøfler 002

I sidste weekend havde jeg lavet disse lækre banantrøfler som aftensnack (inspireret af Twin-food), og jeg var vidst kommet til at love, at jeg ville ligge en opskrift på bloggen.

Udover bananer skal der kun bruges to ting, nemlig kakaopulver og mørk chokolade. Derefter kan banantrøflerne toppes med frysetørret hindbær, hasselnødder, kokos, kakaopulver og rålakridspulver eller det man lige har.

Kaloriemæssigt indeholder hele portionen ca. 775 kcal, hvilket svarer til ca. 50 kcal. pr. trøffel. Det forholdsvis høje kalorieindhold skyldes, at der bruges en hel plade mørk chokolade. Mørk chokolade med et højt kakaoindhold indeholder tilgengæld en række effektive antioxidanter og mineraler.

Banantrøfler 001

FREMGANGSMÅDE

15 stk.

2 modne bananer

20 gram kakaopulver

100 gram mørk chokolade (mindst 70 %)

Pynt: frysetørret hindbær, hasselnødder, kokos, kakaopulver og rålakridspulver

Mos bananerne i en skål og tilsæt kakao. Smelt 40 gram af chokoladen og bland det i bananmosen. Stil skålen på køl i mindst 1 time. Efter massen er nedkølet, formes den til små kugler som dyppes i smeltet chokolade. Drys derefter nogle af banantøflerne med frysetørret hindbær og rul resten af trøflerne i hakkede hasselnødder, kokos, kakao rørt med rålakridspulver eller andet lækkert topping. Sæt trøflerne tilbage på køl så de er kolde når de skal serveres. De kan sagtens stå i køleskabet op til flere dage – men hvis det lykkes er det godt klaret 🙂

4

  • Mums en dejlig opskrift og en god ide, dem må vi vist lige have prøvet af herhjemme 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • grd1364847301555

      Hej Josephine.

      Tak – de kan helt klart anbefales – you get addicted 😉
      Man får godt nok også meget inspiration fra din blog, den er simpelthen SÅ fin!
      Jeg prøvede din chocolate porridge, mums 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Synes da du mangler at linke til twinfood, eftersom det er deres opskrift..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • grd1364847301555

      Hej Anne.

      Det er rigtigt – inspirationen er fra Twin Food og så har jeg ændret i mængderne og topping-varianterne – der er nu link til Twin Food 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabarberkompot