Anbefaling GRØD i Jægersborggade

Spinatrisotto med squash og champignon

Risotto med spinat 011

For lidt tid siden havde jeg en veninde på besøg til aftensmad og da hun foreslog at vi skulle lave risotto, var jeg hurtig til at bakke op! Den lokale Fakta havde dog en af sine “jeg har udsolgt af ca. det hele dage” hvilket betød at risotten kom til at bestå af det vi nu engang kunne få. Resultatet blev dog overraskende godt – så jeg tænkte at jeg ville dele opskriften med jer…

Risotto med spinat 016

Spinatrisotto med squash og champignon

Spinatpuré

250 gram frisk spinat

25 gram smør

salt og peber

Skyl spinatbladene grundigt. Smelt smørret på en dyb pande og steg spinaten ved middelvarme. Når spinatbladene er faldet sammen er pureen færdig og der smages til med salt og peber.

Risotto

3 spsk olivenolie

25 gram smør

1 skalotteløg

300 gram risottoris

1 dl tør hvidvin

1 liter grønsagsbouillon

150 gram parmesan

Salt peber

½ bakke champignon

½ squash

Skyl champignon og squash og skær dem i grove stykker. Hak skalotteløget fint og steg det i en gryde med smør og olie, indtil løgene bliver møre. Hæld bouillonen i en separat gryde og lad den simre ved svag varme. Risene tilsættes løgene og svitses ved middelvarme, indtil risene har suget fedtstoffet til sig. Tilsæt hvidvin og lad den koge ind. Hæld løbende bouillon i gryden med ris og rør jævnligt undervejs. Risene koges videre, indtil al væsken er optaget og risene er møre. Tilsæt champignon, squash og spinatpureen, og lad risottoen simre i yderligere 5 min. Til sidst tilsættes parmesanost, og retten smages til med salt og peber.

Velbekomme!

2

  • Haha, tænk, den slags dage har særligt min Netto også for vane at have – men retten ser bestemt ganske hæderlig ud, yumyum.

    – Abnne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • grd1364847301555

      Hej Anne. Ja ligeså glad man kan være den ene dag når man handler i Fakta/Netto, ligeså sur kan man blive næste dag når de har udsolgt af de mest basale varer 😉 – men tak – og ja det blev trods alt en super lækker risotto!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefaling GRØD i Jægersborggade