Havregrød med jordbær, skyr og karamelliserede perlebyg

Ramsløgrisotto med parmesanost og ramløgstilke

Diverse 010

Jeg har boet på Trøjborg de sidste mange år og hvert forår kan man dufte ramsløgene fra Risskov. Flere synes de lugter grimt, men jeg synes nu det er lidt hyggeligt og særligt kendetegnende for Trøjborg. De grønne blade, der skyder op i starten af april har en meget intens løgsmag, der minder lidt om hvidløg. Ramsløg er i de seneste år blevet anvendt i flere forskellige former for madretter både i salater og som pesto eller krydderurt.

Diverse 006

I weekenden gik jeg en tur ned i Risskov og samlede en stor kurv med ramsløg, som jeg gik hjem og eksperimenterede med. Det blev blandt andet til denne risotto som er tilberedt med grofthakkede ramsløg, parmesanost og toppet med ramsløgstilke. Det blev virkelig overraskende godt – prøv selv!

RAMSLØGRISOTTO

2 portioner

Risotto

50 g ramsløg

1 skalotteløg

150 g risottoris

1 spsk olie

15 g smør

½ liter grønsagsbouillon

½ dl tør hvidvin

75 g parmesanost

Salt og peber

Ramsløgene skylles grundigt. Skær stilkene fra bladene og hak dem fint. Skær dernæst bladene groft. Hak skalotteløget fint og steg det i en gryde med smør og olie, indtil løgene bliver møre. Hæld bouillonen i en separat gryde og lad den simre ved svag varme. Risene tilsættes løgene og svitses ved middelvarme, indtil risene har suget fedtstoffet til sig. Tilsæt hvidvin og lad den koge ind. Hæld løbende bouillon i gryden med ris og rør jævnligt undervejs. Risene koges videre, indtil al væsken er optaget og risene er møre. Til sidst tilsættes parmesanost og ramsløgbladene, og smag retten til med salt og peber.

Risottoen anrettes med ramsløgstilkene og evt. et drys parmesanost.

God appetit!

Diverse 005

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havregrød med jordbær, skyr og karamelliserede perlebyg